Gratis webinar d. 26 august: Konkret model - Skab en sund arbejdsplads gennem effektive indsatser
Forside
/
Viden
/
Artikler
/
Regenerativ Ledelse: Et nyt mindset for organisationer

Regenerativ Ledelse: Et nyt mindset for organisationer

19/6/2025
·
0   min.
Artikler
Ledelse

Hvordan skaber vi bedre forudsætninger for fremtidens ledelse? Regenerativ ledelse går langt ud over traditionel bæredygtighed. I stedet for at minimere negativ påvirkning, handler det om at skabe positive, regenererende effekter for mennesker, organisationer og naturen.

Af
Morten Melby
Partner

Morten er tidligere officer i Flyvevåbnet, uddannet i erhvervsøkonomi og psykologi fra CBS og har arbejdet med ledelsesrådgivning de sidste 9 år.

Morten er tidligere officer i Flyvevåbnet, uddannet i erhvervsøkonomi og psykologi fra CBS og har arbejdet med ledelsesrådgivning de sidste 9 år.

Hvad er regenerativ ledelse?

Regenerativ ledelse er en helhedsorienteret ledelsestilgang, der ser organisationen som et levende økosystem. Fokus er på at genopbygge og forbedre systemer, så der skabes værdi for medarbejdere, organisation, samfund og miljø. Trivsel, motivation og bæredygtighed er centrale pejlemærker, og målet er ikke blot at bevare, men aktivt at regenerere og styrke alle led i værdikæden.

Fra bæredygtighed til regenerativ vækst

De fleste har efterhånden hørt om bæredygtighed - det handler om at passe på planeten, forbruge mindre og undgå at gøre skade. Her går regenerativ ledelse et skridt videre. I stedet for blot at ”gøre mindre dårligt”, er målet at skabe noget godt.

Forestil dig en organisation, der ikke bare undgår at slide medarbejderne op, men faktisk giver dem energi og mening i hverdagen. Eller en virksomhed, der ikke kun reducerer sin miljøpåvirkning, men aktivt bidrager til at genopbygge naturen ved at plante skov, rense vand eller skabe biodiversitet.

Regenerativ ledelse handler om at gøre en positiv forskel - for både mennesker og planet. Det er at spørge:

“Hvordan kan vi som virksomhed bidrage aktivt til udvikling og trivsel - og ikke kun undgå skader eller brandslukning?”

Det kunne være en organisation, der ikke bare forebygger stress og arbejder med trivsel som en nødvendighed, men som designer sin arbejdsplads, så medarbejderne faktisk blomstrer, udvikler sig og får energi af deres arbejde.

Systemisk tænkning i fokus - alt hænger sammen

Virksomheden er ikke en isoleret ø fra resten af verden. I regenerativ ledelse ser man virksomheden som en del af et større system, hvor alt hænger sammen. Det samme gælder i naturen, hvor en skov kun kan trives hvis både jorden, vandet, dyrene og planterne er i balance.

Ledere tænker systemisk. De kigger på hvordan beslutninger ikke bare påvirker økonomien, men også medarbejderne, kunderne, samarbejdspartnere og miljøet.

Eksempel: Hvis man ændrer arbejdstiderne i én afdeling for at optimere produktionen, kan det måske presse medarbejderne, forringe arbejdsmiljøet og ende med højere sygefravær.

Systemisk tænkning betyder, at man ikke kun tænker på bundlinjen her og nu, men også ser på de langsigtede konsekvenser: Hvad betyder det her valg for trivsel, samarbejde og planeten - om fem år?

Det handler kort sagt om at se helheder, og forstå hvordan alle dele i en organisation påvirker hinanden. Og når man som leder handler med det for øje, kan man træffe beslutninger, der styrker hele systemet i stedet for at slide på det.

Hvorfor er regenerativ ledelse vigtigt?

Regenerativ ledelse er vigtig, fordi den skaber en mere bæredygtig og langsigtet vej for organisationer. I stedet for kun at jagte hurtige resultater og økonomiske gevinster, handler det om at skabe reel værdi for alle involverede - medarbejdere, samfund og miljø. Det er en helhedsorienteret tilgang, der ikke kun minimerer skade, men aktivt arbejder for at genopbygge og styrke de systemer, organisationen er en del af. Trivsel, mening og ansvar bliver ikke noget ekstra, men en integreret del af måden, vi driver ledelse på.

  • Diversitet og selvorganisering
    I naturen overlever ensartede økosystemer sjældent i længden. Det er forskelligheden, altså mangfoldigheden i arter og funktioner, der skaber styrke, tilpasningsevne og vitalitet. Det samme gælder for organisationer. Når medarbejdere kommer med forskellige perspektiver, baggrunde og måder at tænke på, bliver teamet mere modstandsdygtigt og bedre rustet til at navigere i forandringer.

    Bliv klogere på, hvordan du kan lede med fokus på forskellighed i praksis: Ledelse af neurodivergentemedarbejdere

    Diversitet er ikke kun et spørgsmål om repræsentation. Det er en forudsætning for innovation. Når mennesker tænker forskelligt, opstår nye idéer, bedre løsninger og færre blinde vinkler. Og det er ikke bare teori. En omfattende undersøgelse fra McKinsey viser, at virksomheder med høj grad af diversitet i både ledelse og medarbejderstab konsekvent klarer sig bedre økonomisk end deres mere ensartede konkurrenter.

    I regenerative organisationer ses diversitet og selvorganisering som to sider af samme sag. Når forskellige kompetencer får lov at folde sig ud, og når medarbejdere har frihed til at tage initiativ og forme deres arbejde, skabes en levende og dynamisk organisation. Her bidrager alle aktivt til udviklingen, fordi de føler ejerskab, ansvar og mening med det, de gør.

    Læs mere om diversitet i teams her: Diversitet og inklusion som nøgle til succes i virksomheden
  • Genopladning som en del af arbejdet
    Ligesom naturen skifter mellem aktivitet og hvile har mennesker brug for en rytme i deres arbejdsliv. Vi kan ikke præstere konstant uden at betale en pris, og derfor har vi for brug pauser, tid til at tænke, og øjeblikke hvor vi ikke skal levere, men bare være. Når det overses, opstår der ubalancer, som kan føre til udbrændthed, stress og lavere engagement.

    Regenerativ ledelse tager højde for, at energi ikke er en uudtømmelig ressource. Derfor bliver det en ledelsesopgave at skabe arbejdsmiljøer, hvor restitution og nærvær er en naturlig del af hverdagen. Det kan handle om at indføre møder i det fri, hvor kroppen aktiveres og tankerne får frit løb. Det kan også være stille minutter til refleksion i starten eller slutningen af et teammøde, hvor man sammen får skabt overblik og ro.
  • Når ord bliver kultur
    Det handler om at skabe bæredygtighed i praksis - ikke som flotte overskrifter i en strategi, men som konkrete handlinger i hverdagen. Det handler om at tænke bæredygtighed både udefra og indefra.

    Ydre bæredygtighed:
    handler om, hvordan virksomheden påvirker omverdenen f.eks. ved at tage ansvar for klima, samfund og ressourcer.
    Indre bæredygtighed
    handler om, hvordan mennesker har det på arbejdspladsen gennem trivsel, psykologisk tryghed, samarbejde og arbejdsglæde.

    Regenerativ ledelse forener de to: Organisationen skaber resultater på en måde, der samtidig opbygger mennesker og bidrager positivt til verdenen udenfor. For eksempel ved at sikre, at teams har både mål og mening eller ved at udelukke ledere, der ikke kun er gode til at levere tal, men er gode til at se og støtte deres medarbejdere. Når både mennesker og omgivelser bliver tænkt ind som noget, virksomheden har ansvar for og ikke blot som midler til et mål. På den måde bliver bæredygtighed ikke et projekt, men en kultur.

    Vil du læse mere om hvordan du styrker den psykologiske tryghed i din organisation? Læs om psykologisk tryghed her.

Brug regenerativ ledelse i praksis

Regenerativ ledelse behøver ikke være noget, der kun hører til på strategidage eller i ledelsesmanualer. Det kan starte i det små, i måden vi holder møder på, giver feedback eller organiserer hverdagen sammen. Her får du en række konkrete idéer til, hvordan du kan bringe regenerativ tænkning i spil i praksis. Det handler ikke om at gøre alt på én gang. Det handler om at tage små skridt, der skaber liv for både mennesker, relationer og arbejdskultur.

Lære mere om relationel ledelse her.

Vil du i gang?

Hvis du vil have hjælp til at komme i gang kan du booke et uforpligtende møde med os her. Du er også velkommen til at signe dig op til vores nyhedsbrev og få invitationer til webinarer, gratis tools og værdifuld viden direkte i din indbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Skriv din mail og få adgang til ressourcen

Når du indtaster din mail giver du os mulighed for at holde kontakten. Vi skriver når der er nye ressourcer, artikler eller podcasts.

Noget gik galt, prøv venligst igen!
Af
Morten Melby
Partner

Morten er tidligere officer i Flyvevåbnet, uddannet i erhvervsøkonomi og psykologi fra CBS og har arbejdet med ledelsesrådgivning de sidste 9 år.

Morten er tidligere officer i Flyvevåbnet, uddannet i erhvervsøkonomi og psykologi fra CBS og har arbejdet med ledelsesrådgivning de sidste 9 år.

+100
Virksomheder har brugt os

Fra forandring til styrke

Opdag hvordan Feedworks ledelseprogrammer kan forberede dig og dit team til en konstant skiftende verden

Book gratis sparring

Få mere viden

Humor på kontoret: Et socialt værktøj med dobbeltsidet effekt

Humor er befriende og latter kan lette en stemning. I Danmark er jokes og ironi næsten en fast del af vores kultur. Men humor på arbejdspladsen har en dobbeltsidet effekt, hvor den både kan skade og gavne arbejdsmiljøet.

Artikler
Kultur
Lær mere
3 værktøjer: Sådan skaber ledere psykologisk tryghed

Hvordan skaber du et team, hvor alle tør sige deres mening og dele idéer – uden frygt? Denne artikel giver dig tre effektive ledelsesværktøjer, der styrker psykologisk tryghed og teamets præstation. Baseret på konkrete erfaringer og vores mini masterclass, får du en pragmatisk guide til bedre samarbejde og stærkere resultater.

Sådan lykkes du med at skabe effektiv generationsledelse

Forestil dig et team, hvor 60-årige og 25-årige arbejder side om side - og trives med det. Det er kernen i generationsledelse. Hvordan får vi forskellige generationer til at spille hinanden gode, i stedet for at snuble over hinandens forskelle.