Vi lever i en non-kommunikativ kultur
Vi befinder os i en verden, hvor teknologiske fremskridt og sociale medier præger vores hverdag. Børn helt ned til 3-års alderen kan i dag finde ud af at bruge en iPad og en smartphone bedre end de fleste voksne, men hvordan kommer fremtiden til at se ud, hvis denne udvikling fortsætter, og hvad vil der ske med vores samfund på længere sigt?
Lad os starte med det kommunikative. Børn og unge i dag er resultatet af en non-kommunikativ kultur, hvor vi i stedet for at snakke med hinanden face-to-face foretrækker at bruge teknologien såsom Snapchat, IG, Messenger, Slack osv.
Vi ser eksempelvis, hvordan faget kodning for alvor er ved at vinde indtog på de danske folkeskoler,- men hvis kodning er et sprog vi skal til at lære vores børn, hvad så med at kigge på de menneskelige interaktioner? Hvad med at lære de fremtidige generationer, hvordan de skal interagere med hinanden, og hvordan de kan udvikle sig,- både på det personlige plan, men også på et mere medmenneskeligt plan?
En undersøgelse lavet af Epinion for LO konkluderede, at over halvdelen af offentlige ansatte har svært ved at udtrykke deres holdninger, og at de ikke føler, at de har indflydelse på rammerne på deres arbejdsplads. Der tegner sig et samlet billede: nemlig at størstedelen af os har svært ved udtrykke os kritisabelt overfor hinanden, fordi vi er en del af en nulfejlskultur som bygger på, at man helst ikke skal pege på hullerne i osten, men at man derimod hellere skal være en rygklapper.
Lad os lære at lave fejl
Vi er nødt til at gøre op med denne kulturudvikling, lige fra de mindste i samfundet til den enkelte arbejdsplads. Ifølge den britiske professor Julian Birkinshaw, som underviser i strategi og entrepreneurship ved London Business School, så fremelsker man en adfærd, hvor mennesket spiller sikkert, og hvor fejl gemmes væk, når man kun fokuserer på det som lykkes.
På den måde går vi glip af værdifuld læring, og vi udvikler os ikke som individer, når vi hele tiden kun fokuserer på de positive ting i en given kontekst.
Uddannelses,- og forskningsminister Tommy Ahlers, har tidligere udtalt at: “Failing is an excellent way to learn”, og han har en forhåbning om, at i fremtiden vil unge mennesker “fordybe sig og lære noget, være nysgerrig og turde fejle” i stedet for at promovere den nulfejlskultur, som vi er en del af nu.
Hvis vi skal se udover vores egne landegrænser og kigge på USA, så er flere amerikanske universiteter begyndt at undervise de studerende i, at det er okay at lave fejl. Rachel Simmons, leder af ”failing well” programmet på Smith College i Massachusetts forklarer, at man ikke kan blive god til at lære, hvis man ikke forstår at fejle. Hun tilføjer, at hvis man er bange for at fejle, så vil man ikke opsøge situationer, hvor man oplever glæden ved at udforske de ukendte.
Champagne fra chefen som belønning
En dansk virksomhed, som allerede har taget denne mentalitet til sig, er LEO Innovation Lab, som udvikler digitale hjælpemidler og apps til folk med hudsygdomme. I et forsøg på at gøre op med nulfejlskulturen har Kristian Schrøder Hart-Hansen, som er administrende direktør, kolde flasker champagne på køl til sine medarbejdere, når de begår fejl, og ikke når virksomheden f.eks. har oplevet stor vækst, gennemført et salg eller haft et profitabelt regnskabsår. Ifølge Jesper Damm, som er managing director i Boston Consulting Group, er LEO Innovation Labs succes et sjældent syn i erhvervslivet, og han mener at flere virksomheder kunne tage ved lære af Leo Innovation Lab.
LEO Innovation Labs initiativ er helt sikkert en thumbs-up værdig, men hvordan udbreder vi denne mentalitet til resten af befolkningen, og hvordan ændrer vi en mentalitet som længe har været en del af samfundet?
Stiller man sig bare op som minister og råber af folk og siger:” Fra i morgen eksisterer nulfejlskulturen ikke, og fra i morgen så tør du godt at kritisere dine medmennesker”? Desværre er det ikke så let.
Skoleskemaet kalder
Såfremt vi har en intention om at udvikle os sammen, så er vi nødt til at lære at integrere feedback i vores hverdag. Jeg foreslår, at vi ligger den største indsats hos de mindste i samfundet, da de er vores fremtid.
På trods af at vi lever i en verden, hvor vi dagligt skaber mere afstand til vores interaktioner med hinanden, så fastslår professorer og statsoverhoveder samtidig, at robotterne ikke kan overtage vores sociale færdigheder, så hvorfor ikke prioritere og træne dem? Derfor vil et fag på skoleskemaet, som styrker vores menneskelige interaktioner kunne bringe meget værdi for det enkelte individ. Kald det at sætte skolegårdens lektioner i struktur. Det vil bidrage til vores samfund på lige fod med f.eks. matematik, fysisk, dansk osv. som i forvejen er på skoleskemaet. Samfundet har brug for, at vi lærer og træner at interagere med hinanden på en mere hensigtsmæssig måde, og det ville et fag som ”feedback” på skoleskemaet kunne hjælpe med.
Læs mere om hvad sociale egenskaber kan betyde for dine muligheder på arbejdsmarkedet:
https://www.feedwork.dk/2018/04/12/kan-sociale-faerdigheder-skaffe-dig-dit-nye-job/
