.png)
Humor virker umiddelbart harmløs. Et grin i kaffekøen, en joke i teammødet og en stemning, som løfter sig. Men i virkeligheden er humor et effektfuldt socialt værktøj, som kan forstærke fællesskab, fremme kreativitet og gøre os mere modstandsdygtige over for stress. Men humor kan også være en ulmende kilde til konflikt, udstødelse og magtspil.
Fx kan brug af humor støtte de sociale relationer, hvis humoren anvendes i et generelt tillidsfuldt, støttende og retfærdigt miljø. Omvendt kan personrettet humor i et miljø præget af mangel på tillid være krænkende, fordi humoren forbindes med utryghed og en oplevelse af, at humoren bliver anvendt til at nedgøre personer.
- Arbejdstilsynet
Denne dobbeltside gør humor til noget, man som leder, kollega og kulturbærer bør forholde sig aktivt til.
Fordele ved humor på arbejdspladsen
Humor fungerer som en social lim, der styrker relationer og skaber en følelse af fællesskab blandt medarbejdere. Når kolleger griner sammen, opstår der en følelse af samhørighed, der kan forbedre samarbejdet og øge tilliden.
De positive effekter af humor på arbejdet:
- Styrker relationer: Latter skaber en fælles identitet og styrker det sociale tilhørsforhold. Når vi griner sammen, føler vi os mere forbundne. Du kender måske en 'intern joke'? En joke, som forstås og holdes mellem få personer om en specifik ting. At have interne jokes er også med til at øge samhørigheden på arbejdspladsen, fordi vi føler os knyttet til dem, vi deler dem med - men pas på de ikke bliver for interne, så man ekskluderer andre.
Lær mere: Bliv en god relationel leder
- Reducerer stress: Humor kan fungere som en copingmekanisme, der hjælper med at håndtere stress og frustrationer. At grine frigiver desuden endorfiner, som er kroppens lykkehormoner. Netop derfor kan et grin være med til at lette humøret i pressede situationer og dermed præge en tung energi i en mere positiv retning.
Læs om IGLO-modellen: En helhedsorienteret tilgang til stressforebyggelse i jeres virksomhed
- Øger trivsel og motivation: En meta-analyse af Jennifer Aaker and Naomi Bagdonas (LSE Business Review) af 49 studier fandt, at humor på arbejdspladsen er positivt forbundet med medarbejdertilfredshed, gruppesammenhold og medarbejderes helbred. Derudover viste analysen, at humor effektivt kan reducere udbrændthed og stress, hvilket antyder, at humor ikke kun gavner teams, men også enkeltpersoner.
Eksempelvis kan et ugentligt teammøde med plads til selvironi og grin over fælles fejl gøre en stresset deadline mindre truende.
Ironi og sarkasme: Grænsen mellem intelligent humor og skadelige jokes
I Danmark er ironi næsten en nationalsport. Den ligger i sproget, tonen og kulturen. Men netop derfor overser vi ofte, hvor hurtigt det kan skride og gøre mere skade end gavn.
Hvad er forskellen?
- Ironi bruges typisk til at pege på noget absurd eller selvmodsigende og ofte med et glimt i øjet. Ironi er ikke medfødt, men en kompleks sproglig og social kompetence, som vi gradvist tilegner os i barndommen gennem socialisering og mentaliseringsevne. Forskning i kognitiv psykologi viser, at forståelse af ironi kræver evnen til at holde to meningslag aktivt i tankerne, det sagte og det mente, hvilket aktiverer præfrontale og temporale hjerneområder. Studier har vist, at børn først fuldt ud forstår ironi omkring 5–7-årsalderen, og at evnen er tæt forbundet med empati og evnen til at aflæse andres intentioner.
- Sarkasme er derimod mere aggressiv og bruges ofte til at “hakke” på nogen, pakket ind i en joke. Sarkasme involverer en kompleks blanding af sproglig forståelse, social kontekst og følelsesmæssig perception, hvilket kan gøre den svær at tolke. Neurologiske studier viser, at forståelse af sarkasme aktiverer højre hemisfære, især områder relateret til social kognition og "theory of mind", altså evnen til at forstå andres intentioner.
Som lingvist Ole Togeby beskriver det: Ironi går efter bolden og er ofte møntet på en handling, ide eller udtalelse, mens sarkasme typisk går efter spilleren. Den er mere personlig og derfor også en lidt farligere vej at gå, hvis man forsøger at være sjov på arbejdspladsen.
Lær mere: 3 værktøjer: Sådan skaber ledere psykologisk tryghed
I et åbent og tillidsfuldt team kan ironi være en gave. Men i utrygge kontekster kan selv subtil ironi også misforståes som en hån. Det gælder særligt i multikulturelle miljøer, hvor ikke alle deler samme humoristiske koder. Vi skal huske, at ironi og sarkasme er en stor del af det danske DNA og mange af os synes selvfølgeligt at det er sjovt. Det er dog bare ikke alle der deler samme humor eller holdning, og det bliver vi nødt til at have i mente, hvis humor bliver en fast del af arbejdsmiljøet.
Ulemper ved humor på arbejdspladsen
Humor er ikke altid inkluderende. Den kan også være en slags usynlig mur, der holder nogle ude, som ikke nødvendigvis forstår joken eller var der da den opstod. Det starter måske uskyldigt: Interne jokes, sarkasme mod en kollega og “det er bare for sjov” kommentarer. Men i længden kan det blive en form for mikroaggression, og visse medarbejdere kan føle sig ekskluderet eller hånt.
Tegn på at humor er blevet ekskluderende:
- Én eller få personer er konsekvent genstand for jokes
- Nogle griner altid, andre griner aldrig
- Humoren forstærker hierarkier eller stereotyper og nogen personer bruger humor til at positionere sig selv over andre
Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at såkaldt “skjult mobning” ofte starter i det humoristiske lag, hvilket kan føre til stress, isolation og sygefravær.
Historien bag: Humor som magt og modstand
Humor har gennem historien fungeret både som oprør og som orden. Filosoffer som Montaigne og Kierkegaard brugte humor til at udfordre magt, moral og religiøse dogmer. Det samme gælder i dag på arbejdspladsen: Humor kan enten bryde hierarkier eller befæste dem.
Forskning fra CBS og Lund Universitet (Karlsen & Villadsen, 2013) viser, at ledere bruger humor strategisk. Enten til at styrke fællesskab eller som subtil magtudøvelse. Eksempelvis kan en selvironisk bemærkning fra en chef skabe tillid i et trygt team, men virke sarkastisk og nedladende i et utrygt miljø.
Westwood og Johnston (2013) peger på, at humor både kan dække over spændinger og bruges som modstand. Det gør humor til en dobbelt figur i organisationer, både opløsende og fastholdende på én gang.
Sådan bruger du humor rigtigt
Det handler ikke om helt at fjerne humor, men om at bruge den med omtanke. Her er fem pragmatiske råd til, hvordan du gør netop det:
Fem råd til bevidst humor på arbejdspladsen:
- Læs rummet:
Vurder, om din humor matcher stemningen og relationerne.
- Del humoren, ikke skydeskiven:
Gå efter fælles referencer fremfor én persons fejl. En tommelfingerregel bør være, at humor ikke er velkomment, hvis det går ud over andre.
- Vær opmærksom på sprog og kultur:
Internationalt samarbejde kræver oversættelse af netop humor. Forskellige kulturer og overbevisninger gør, at vi ikke altid har samme opfattelse og forståelse af hvad, der er sjovt og hvad, der ikke er.
- Sæt rammer:
Ledere bør definere, hvad der er god tone og sætte rammerne for, at det bliver overholdt med respekt for fællesskabet.
- Evaluer effekten:
Spørg dig selv og dit team: Føles vores humor tryg og inkluderende? Forestil jer at der startede en ny medarbejder i teamet: vil denne medarbejder kunne grine med og forstå jeres jagon i løbet af de første par dage? Hvis svaret er nej, bør I overveje om I har fået skabt en jargon der skal genovervejes, så den interne og indforståede humor ikke bliver for indtrængende - og for svært for andre at blive en del af.
Lær mere om Medarbejdertilfredshed der betaler sig: sådan gør du
Humor skal ikke steriliseres men kultiveres, for at have den bedste effekt. Som sociale væsner er humor en stor del af vores interaktion med andre mennesker, og vi skaber relationer og interne koder når vi griner sammen. Derfor er det vigtigt for trivslen, at vi ikke helt fjerner humoren fra arbejdspladsen, men i stedet bruger den med omtanke.
Er du i tvivl om jeres jargon skader arbejdsmiljøet i din organisation? Vi hjælper gerne med, at finde ud af jeres niveau af psykologisk tryghed, ved en kort og uforpligtende snak - kontakt os her.
Humor på arbejdet er altså ikke farligt, men den er betydningsfuld. Den skaber relationer, stemninger og grænser. Det vigtigste, du kan gøre, er ikke at censurere dig selv, men at være nysgerrig på, hvordan din humor (på)virker og hvad den skaber af stemning i rummet.
FAQ: Humor på arbejdspladsen
Hvornår er humor upassende på jobbet?
Når den gentagne gange skader, ekskluderer eller skaber utryghed for en eller flere medarbejdere.
Er sarkasme altid negativt?
Nej, men det kræver høj grad af tillid og fælles forståelse for at fungere.
Hvordan ved jeg, om min humor virker?
Se på reaktionerne: Latter? Tavshed? Undvigelse? Humor er social feedback i realtid.
Er humor nødvendigt for trivsel?
Det er ikke et krav – men en stærk katalysator for trivsel, kreativitet og fællesskab, når den bruges rigtigt.
Kan man træne god arbejdshumor?
Ja. Via feedback, refleksion og tydelige normer kan humor blive en værdifuld social færdighed.
