Sådan styrker Helsingør Kommune de nærværende borgersamtaler i ældreplejen

Sådan lød problemformuleringen i et stort projekt i Helsingør Kommune, som Christina Hjulmann Schneekloth har været projektleder på. Hun er sundhedskonsulent i kommunens Center for Sundhed og Omsorg og har styret processen for to enheder, nemlig plejehjemmet Montebello og Helsingør Rehabiliteringscenter.

Men hvordan bryder man sådan en overordnet vision ned til konkret handling?  

Hvordan ser det ud tirsdag morgen på et plejehjem og et rehabiliteringscenter, når man ’styrker de nærværende møder’?  

Det kommer selvfølgelig helt an på konteksten. Løsningen blev nemlig forskellig på de to enheder, sådan at den rent faktisk passede til medarbejdernes hverdag – og så den kom borgerne mest muligt til gode. Feedworks Mikkel udviklede sammen med Christina og en mindre gruppe af medarbejdere fra hver enhed to samtale-værktøjer, som deres kollegaer kunne implementere i deres hverdag.  

”Værktøjerne danner ramme om en systematik om borgersamtaler og om medarbejderens sparring med hinanden,” fortæller Christina.

Her kommer historierne fra henholdsvis plejehjemmet Montebello og Helsingør Rehabiliteringscenter, som deltog i projektet:

Plejehjemmet Montebello: ”Vi kommer de pårørende meget mere i forkøbet nu.”

På plejehjemmet Montebello blev vi hurtigt enige om, at medarbejderne kunne have behov for et værktøj til bedre sparring med hinanden i hverdagen.

Medarbejderne har daglige møder, hvor de koordinerer opgaverne internt. Men der var et punkt på dagsordenen, der manglede:

”Selvom vi er gode til at koordinere dagen, manglede vi en ramme for og et sprog for at kunne tale om de ting, vi har udfordringer med pårørende og beboere om,” fortæller Christina. ”Hvordan siger man fx på en god måde til en pårørende, at man ikke må have sin hund med indenfor? Sådan noget er vigtigt at kunne sige, men nogle pårørende kan blive stødte over det. Så hvordan skabte vi det her rum til at sparre med hinanden om udfordringerne på en mere professionel måde?”

Løsningen blev et internt sparringsværktøj, som Mikkel udviklede i tæt samarbejde med medarbejderne. For som Christina siger:

”Mikkel lavede et godt oplæg, men hvis medarbejderne følte, at ’det der ville jeg aldrig selv sige’, så ville det jo ikke blive brugt i hverdagen. Så det er blevet justeret på en måde, så det rent faktisk bliver brugt af både erfarne og nye medarbejdere.”

Sparringsværktøjet er en helt lavpraktisk måde at gå til en samtale med en kollega på med fx spørgsmål som ”Hvor meget påvirker situationen dig i dagligdagen?” og ”Hvordan vil du gerne have, at det skal være?”

Om det så virker? Jep, fortæller Christina:

”Medarbejderne har fået et værktøj til at kunne tale på en ny måde om de ting, hvor der kan være udfordringer med beboere og pårørende. Medarbejderne siger selv: ’Vi får gode tilkendegivelser fra de pårørende. Vi kommer de pårørende meget mere i forkøbet nu og møder dem med nærvær’. Det er vi meget stolte af, og vores vision er, at værktøjet også kan blive brugt på andre plejehjem i Helsingør.”

Det var det ene eksempel på, hvordan vi hjalp med at skabe bedre borgersamtaler med et konkret sparringsværktøj på et plejehjem. Nu tager vi til Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter, hvor udfordringen var en anden:

Sådan gjorde Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter det første møde mere nærværende

Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter kan ses som en slags minihospital, hvor borgeren har et forløb, inden de skal hjem eller evt. på plejehjem. I den forbindelse holder medarbejderne et første møde med borgeren og pårørende.

”Det møde var i virkeligheden mest for medarbejdernes skyld, fandt vi ud af. De fortalte en masse ting, men ofte vil borgeren bare gerne vide, hvor de kan læse avisen. Vi besluttede derfor, at det her første møde var en konkret situation, hvor vi kunne arbejde på at gøre mødet med borgeren mere nærværende.”

Løsningen her blev en samtaleguide, der inddeler mødet i en begyndelse, midte og afslutning. Og med forskellige vinkler på gode spørgsmål at stille borgeren og pårørende, så de bliver involveret.

”Medarbejderne har taget rigtig godt hul på det,” siger Christina. ”Samtaleguiden er tilpasset af dem, så det bliver brugt i det første møde til at lære borgerens behov bedre at kende – frem for at det blot er medarbejderne, der primær giver informationer. Det tager selvfølgelig tid at ændre kultur, men med den her samtaleguide har vi et helt konkret værktøj til at gøre det.”

Hvordan er det så overordnet gået i de to enheder siden projektets afslutning i sommeren 2022?

”Den generelle feedback på projektet har været, at medarbejderne er kommet rigtig langt på kort tid og med et stort engagement,” siger Christina og afslutter:

”Samarbejdet med Feedwork har været karakteriseret ved en enorm fleksibilitet og lydhørhed. Og selvom vi i starten var lidt skeptiske over for, om de her militært uddannede konsulenter kunne arbejde i en kommunal kontekst og med sosu-assistenter, så er der et eller andet, som de her gutter kan.”